Ved sommergeneralforsamlingen i 1946 blev Otto Hansen afløst af Lous Jensen som formand.

 

Ved en sommerfest i 1947 var trækplasteret en unionskamp B.B.U. mod S.B.U., et arrangement, som B.B.U. velvilligt havde overladt Hasle.

 

I 1951 byttede Otto Hansen og Louis Jensen igen roller på formandspladsen, og i 1954 afløstes Otto Hansen af Arne Pihl, der blev på posten til 1964.

Louis Jensen 2/5 1907 - 9/11 1979
Formand 1946 - 1950
Næstformand 1943 - 1944
Otto Hansen 16/11 1908 - 9/2 1983
Formand 1943 - 1945 og 1951 - 1953
Næstformand 1941 - 1942

Foreningens største ønske gennem mange år har været – og er stadig – et klubhus, hvornår dette vil blive en realitet, vil kun fremtiden vise. Med disse ord sluttede det historiske rids i festskriftet i 1955.

 

Det blev det nu ret hurtigt, idet bygningen af det, der nu kendes som det gamle klubhus, begyndte samme år, og i sommeren 1957 kunne det tages i brug.

 

Den næste store begivenhed i HIF’s historie indtraf to år senere: Den 2. week-end i juli  1959 afholdtes den første sildefest. Det skete i samarbejde med turistforeningen, hvis formand, Søren Andersen, var den egentlige initiativtager til sildefesterne.

 

Sildefesterne gav allerede det først år et overskud, der oversteg alle forventninger, og man begyndte straks at tænke på, hvad disse penge skulle bruges til. Indgå i den daglige drift syntes man ikke, de skulle, og man begyndte at spekulere på et lysanlæg. Drømmen herom gik i opfyldelse i 1962. Da fik HIF en lysmast og dermed Bornholms første rigtige lysanlæg.

 

I 1960 genopstår bordtennisafdelingen. De første bordtennisborde blev anskaffet og opstillet i klubhuset.

 

Fodbolden var dog stadig det primære, og en særlig oplevelse havde fodboldafdelingen i 1963, hvor ”bronzeholdet” gæstede foreningen og spillede mod et forstærket Hasle-hold.

 

Bronzeholdet, som ses nedenfor, vand 7-2. Dette arrangement var foruden at være en sportslig begivenhed HIF’s hidtil største publikumssucces med ca. 1500 betalende tilskuere.

Damehåndbold havde været dyrket i mange år, og i 1963, da Finn Engell kom til Hasle, begyndte man også på herrehåndbold, men interessen var stadig større for fodbold om sommeren og gymnastik om vinteren. Gennem flere år holdtes årlige gymnastikopvisninger i forsamlingshuset, og man havde det sjældne tilfælde at have fem brødre på holdet.

 

Efter at Arne Pihl har meddelt, at han ønsker at trække sig tilbage, vælges Kaj Erik Mortensen i 1964 til formand.

 

I begyndelsen af 1965 holdes det første af de senere så populære kroballer (popballer) på Klemens Kro. De er frem til 1969, hvor interessen er faldende, et godt økonomisk tilskud til foreningens drift.

 

Det er også popballerne i Brændegårdshaven, hvoraf det første afholdes i juni 1965. Der var 1.200 – 1.300 deltagere, hvilket må siges at være fint udenfor turistsæsonen. Ved den lejlighed var musikken ved ”Jawalins”, en indonesisk gruppe, ellers var det som regel Red Squares og Vanguards, der spillede. Ved et senere arrangement med disse 2 orkestre nåede 2300 betalende ind inden afspærringerne brød sammen. Det var Brændegårdshavens hidtil største arrangement.

 

Brændegårdshaven skulle dengang bestilles ca. ½ år forud. Alligevel lykkedes det at afholde endnu et arrangement i Brændegårdshaven i 1965. Det var en høstfest med mannequinopvisning, medvirkende var endvidere Otto Leisner og Teddy Pedersens orkester.

Arne Pihl 8/10 1925
Formand 1954 - 1963
Kaj Erik Mortensen 28/12 1939
Formand 1964 - 1969
Kasserer 1963

HIF’s 60 års jubilæum i 1965 markeredes bl.a. ved starten af den årlige putte-cup.

Samme år fik foreningen sin fane, der var en gave fra Danmarks-Samfundet.

 

HIF havde i disse år et nært samarbejde med Hvidovre, der flere gange var på besøg her, et samarbejde, der var formidlet af en tidligere Hasle-spiller, Knud Andersen. Mange husker ham stadig bedre som Puskas.

 

I 1966 blev Rønne-hallen taget i brug, hvilket betød, at håndbolden, der tidligere havde haft til huset i Almegårdslejren, delvis flyttedes hertil.

 

I 1968 havde man store planer, i samarbejde med Hasle Borgerskoles forældreforening drøfter man mulighederne for at etablere et friluftsbassin ved røgerierne, og samtidig begynder tankerne om et nyt klubhus at tage form.

 

I 1969 indvies et nyt lysanlæg af borgmester Otto Hansen, og i forbindelse hermed tages tankerne om et nyt klubhus igen op. Ved indvielsen af lysanlægget blev der spillet en kamp mod Klemensker, der havde udsat en lyspokal til formålet. Pokalen er senere vundet til ejendom af Klemensker.

 

Op til kommunesammenlægningen i 1970 tages initiativ til et samarbejde mellem idrætsforeningerne i den nye kommune, og den 4. august 1970 er ”Sportsklubbernes samarbejdsudvalg i Hasle kommune” en realitet.

 

I begyndelsen af dette år er Jensaage Kjær valg til formand. Klemensker-hallen åbnes dette år, og på initiativ af sportsklubbernes samarbejdsudvalg blev der lavet platter med de forskellige klubemblemer. HIF-platten er senere brugt som gave ved særlige lejligheder.

 

I efteråret 1970 begyndte puslinge-afdelingen med træning i den gamle gymnastiksal.

 

En stor dag nåedes i 1971, da juniorerne for første gang blev bornholms-mestre i den fineste række.

 

I 1970 var der fremkommet planer om udvidelse af klubhuset. Forslaget blev drøftet med kommunen, der imidlertid ikke ville give noget tilskud hertil. Derimod var kommunen villig til at købe klubhuset til brug for skolen. Bestyrelsen fandt derfor, at det ville være bedre at bygge et nyt klubhus. Byggeriet påbegyndtes i april 1971, og indvielse fandt sted 2. september 1972. Det var en stor dag, og man drømte store drømme, bl.a. begyndte man igen at tænke på mulighederne for at etablere et svømmebad. Nu var der dog ikke ved røgerierne, man drømte om at anlægge det, men ved klubhuset.

 

Ved spillerfesten i 1972 udnævntes Solvejg Munch og Svend Aage Jensen til æresmedlemmer.

Putteholdet i 1964, stående fra vestre: Ole Jensen, Carl Finne, Jan Hansen, Bent Ole Johansen, Mogens Andersen, Dion Westh, Hans Ole Carlsen. I midten: Hans Henrik Thiesen, Frank Hansen, Steffen Mortensen og forrest: Egon Fehderau, Bjarne Sommer og Per Ole Holm

Bordtennisungdom i kælderen i klubhuset 1973, året efter at klubhuset er taget i brug.

Bagerst fra venstre: Søren Pedersen, Kim Carlsen, Søren Phil, Claus Rasmussen,

Niels Peter Stilling, Kenneth Haagensen, i midten ses Preben Pedersen, Jesper Pihl,

Jørn Ole Riis, Klaus Lind, Per Koefoed og forrest: Morten Bech, Søren Pedersen, Jan Haagensen, Jens Koefoed, Henrik Stilling og Bent Jørgensen.

Hasle Idrætsforening | Damløkkevej 19 | 3790 Hasle