Familiesvømning med sikker vandtemperatur

Har du været lidt ærgerlig over, at temperaturen på badevandet i sommeren har været lidt længe om at blive ”badeagtig”, så kan du glæde dig til, at tilbuddet om HIF’s Familiesvømning snart begynder. Og her garanterer vi en sikker badevandstemperatur på 26 grader.

 

I sæson 2018-2019 fortsætter Familiesvømningen i Rønne Svømmehal helt som vi plejer, nemlig første lørdag i hver måned fra kl. 15.00-16.00 fra og med oktober til og med april. Kom og mød andre medlemmer fra Hasle Idrætsforening og vær sammen med dine børn på en aktiv og sjov måde. 
 

Hvis du vil have fuldt udbytte af bademuligheden, bør du komme lidt før, så du kan være omklædt og parat til at hoppe i vandet kl. 15.00.

 

Prisen er fortsat ”vandvittig” lav: 25 kr. for en familie, der bor på samme adresse, og 15 kr. for enkeltpersoner. Det er en forudsætning for deltagelsen, at én i familien er medlem af idrætsforeningen. 

 

Karen-Margrethe Hansen Bager  

Hasle Idrætsforening | Damløkkevej 19 | 3790 Hasle | Tlf.: +45 56964527